Denne tekst er oversat fra engelsk til dansk.
I Vesteuropa er holdningerne til nyhedsmedierne delt afhængigt af, om personer har populistiske holdninger eller ej – i højere grad end af, om deres politiske holdninger ligger til højre eller til venstre for midten – dette er konklusionen på en ny undersøgelse, som Pew Research Center har udført i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, Sverige og Storbritannien.
Undersøgelsen blev udført mellem d. 30. oktober og d. 20. december 2017 blandt 16.114 voksne. Den viste samlet for alle otte lande, at personer med populistiske holdninger har mindre agtelse for og mindre tillid til medierne, samtidig med, at de også vurderer mediernes dækning af store emner som indvandring, økonomi og kriminalitet mere negativt.
I alle de otte lande, der deltog i undersøgelsen, er det mellem 8 til 31 procentpoint mindre sandsynligt, at personer med populistiske holdninger har tillid til medierne i det hele taget. Den største tillidskløft kan konstateres i Tyskland, hvor 78 % af de personer, der ikke har populistiske holdninger, udtrykker tillid til nyhedsmedierne sammenlignet med blot 47 % af de personer, der har populistiske holdninger.
Personer, der mener, at almindelige mennesker ville være bedre til at løse deres lands problemer end de folkevalgte repræsentanter, og at folkevalgte repræsentanter ikke interesserer sig for, hvad folk som dem mener – som er de personer, der i denne rapport defineres som personer med populistiske holdninger – er også langt mindre tilfredse med nyhedsmediernes dækning af tre hovedemner (indvandring, økonomi og kriminalitet). I Spanien er det eksempelvis 33 procentpoint mindre sandsynligt, at personer med populistiske holdninger finder dækningen af økonomien god, end personer, der ikke har disse holdninger. Lignende forskelle kan konstateres i Tyskland i forbindelse med indvandring og kriminalitet: Det er 29 til 31 procentpoint mindre sandsynligt, at personer med populistiske holdninger roser nyhedsmediernes dækning af disse emner end personer uden disse synspunkter.
Selv om personer med populistiske synspunkter er meget mindre tilfredse og har langt mindre tillid til nyhedsmedierne, så bruger de ofte den samme primære kilde til nyheder som personer uden disse synspunkter. Dette var tilfældet i fem af de otte lande i undersøgelsen: Sverige, Holland, Tyskland, Spanien og Storbritannien.
Forskellen i nyhedsvaner og holdninger ses også langs regionale grænser. I de nordeuropæiske lande i undersøgelsen (Sverige, Storbritannien, Holland, Tyskland og Danmark) trækker man i mindst tre ud af ti lande på den samme hovednyhedskilde. I Sydeuropa (Frankrig, Italien, Spanien) er mediebilledet mere fragmenteret, idet det kun er 21 % af de voksne, der nævner én enkelt nyhedsudbyder som hovedkilden til nyheder. Desuden er der i denne del af Europa i højere grad sammenfald mellem personers politiske identitet på højre-/venstrespektret og valget af nyhedskilder end mellem deres populistiske holdninger og deres nyhedspræferencer.
Desuden er befolkningens tillid til nyhedsmedierne væsentligt højere i fire af de nordeuropæiske lande i undersøgelsen (Danmark, Tyskland, Holland og Sverige) end i de sydlige lande (Spanien, Frankrig og Italien) og Storbritannien.
Blandt rapportens andre væsentlige resultater kan følgende nævnes:
Befolkningerne i Vesteuropa mener, at nyhedskanalerne er mere politisk prægede end deres publikum. I hvert land blev respondenterne spurgt om otte nyhedskanaler i deres respektive medieomgivelser. Generelt beskriver folk de nyhedskilder, de selv henter nyheder fra, som forholdsvis tætte på deres egen placering på det politiske spektrum mellem venstre og højre. Og den placering, som folk giver mediet på højre-/venstrespektret adskiller sig generelt fra, hvor dette mediums publikum i gennemsnit befinder sig politisk.. De personer, der selv beskriver sig som publikum til nyhedskilderne – personer, der siger, at de regelmæssigt henter deres nyheder fra en af de otte nyhedskilder – har tendens til at samle sig omkring den politiske midte. Men personer, som blot har hørt om disse kilder, har en tendens til at placere dem længere mod venstre eller længere mod højre end de personer, der selv bruger medierne, hvilket viser, at der i de undersøgte lande er en oplevelse af, at der er tale om en polarisering, selv om tallene fra mediernes egne brugere viser mindre politiske skel.
Mange vesteuropæere får deres nyheder gennem sociale medier, oftest fra Facebook. I syv af de otte lande i undersøgelsen får en tredjedel eller mere af den voksne befolkning nyheder mindst én gang om dagen fra sociale medier. Andelen af personer, der dagligt modtager nyheder via de sociale medier, er højest i Italien, hvor halvdelen af de voksne modtager nyheder hver dag fra sociale medier. I Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland er det mere sandsynligt, at personer med populistiske holdninger får deres nyheder fra sociale medieplatforme end personer uden disse holdninger. I alle otte lande er Facebook langt den oftest nævnte nyhedskilde på de sociale medier. Over 60 % af forbrugerne af nyheder på sociale medier i hvert land angiver Facebook som den sociale medieplatform, de oftest får deres nyheder fra. I mange lande nævnes Facebook som den vigtigste kilde overhovedet af rundt regnet 5 % af de voksne, – for eksempel 6 % af den voksne befolkning i Italien og 5 % i Spanien.
I syv af de otte lande er det mindre sandsynligt, at folk med populistiske tendenser siger, at nyhedsmedierne er meget vigtige for samfundet. Forskellen mellem personer med populistiske holdninger og personer uden disse holdninger med hensyn til, hvor vigtige de mener, at nyhedsmedier er, rangerer fra 11 procentpoint i Danmark som det mindste tal og 24 procentpoint i Tyskland som det højeste tal. Spanien er det eneste land, hvor der ikke er en væsentlig forskel mellem de to gruppers holdninger til dette spørgsmål. I disse lande er forskellene på højre-/venstrespektret langt mindre end forskellene med hensyn til populistiske holdninger. I Tyskland siger for eksempel 70 % af de personer, der placerer sig selv i venstre side af det politiske spektrum, at nyhedsmedierne er meget vigtige, sammenlignet med 59 % af folk på højre side af midten, hvilket er en forskel på 11 procentpoint. I tre lande – Sverige, Danmark og Spanien – var der ingen væsentlig forskel på venstre-/højrefordelingen i dette spørgsmål.
Læs hele rapporten: https://legacy.pewresearch.org/journalism/2018/05/14/in-western-europe-public-attitudes-toward-news-media-more-divided-by-populist-views-than-left-right-ideology
Landespecifikke faktablade: Få adgang til data om mediedynamikken i hvert land (kun tilgængeligt på engelsk): https://legacy.pewresearch.org/global/fact-sheet/news-media-and-political-attitudes-in-denmark/
Du kan også se: En sorterbar tabel med bedømmelser af nyhedsmedierne ud fra en række målinger af folk med populistiske og ikke-populistiske synspunkter og interaktive data om, hvordan enkelte nyhedskilders politiske ståsted opfattes i hvert land (kun tilgængeligt på engelsk).
Få mere at vide: Detaljerede oplysninger om, hvordan forskerne udvalgte mediekanalerne i hvert land og målte populistiske synspunkter (kun tilgængeligt på engelsk).
